Hampus

Hampus

Huskat / hankat 

Alder: født ca. 1/1-2022
Status: Klar til et tålmodigt hjem - 
meget gerne med adgang til en kattesikret have/altan eller kattegård

Befinder sig i Dronningmølle
Kastreret, vaccineret, chippet, øremærket og fiv/felv testet. Medbringer sundhedsbog og mad til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1600,- Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos TRYG
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en ansøgning og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde katten samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, andre dyr/hvilke). Bemærk at vores katte som udgangspunkt kun formidles som indekatte (holdes på egen matrikel), medmindre andet fremgår af beskrivelsen. Herudover skal du angive adresse og telefonnummer. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar.


Hampus er tilløber hos foreningens næstformand. Han stolede ikke på mennesker og var meget sulten da han dukkede op, og sad og spiste fuglefrø i haven. Han fik naturligvis serveret god mad og med tålmodighed og forståelse, begyndte han langsomt at komme ind og spise. Herefter kom tilliden hurtigt og inden de havde set sig om, var han flyttet ind. Han bor nu indenfor som om han aldrig har prøvet andet. Han sover også inde om natten og følger Margit og Finn som en lille hund. 


Han elsker fødder og ben - og XL grønlandske rejer fra Netto. Han har brug for et katte-erfarent hjem, hvor der er forståelse for, at han skal bruge tid på, at finde ud af, at alt er okay og at hans nye mennesker kun vil ham det godt.  Han gemmer sig, når der kommer gæster og får derfor brug for lang tid at falde til ro i. Han kommer selv når han vil kæle og så sætter han sig ved ens fødder. Der er endnu ikke blevet båret på ham. Han har fået lov at komme i eget tempo og han er trænet (med rejer) til pænt selvat gå i transportkasse osv. Han har aldrig bidt, kradset eller hvæset. Hampus skal være forkælet enekat i sit nye hjem og det skal være et hjem uden børn eller hund. 


Hos Margit og Finn har han haft mulighed for at komme ud i en nogenlunde kattesikret have, når han har haft lyst, men han har længe valgt at sove inde om natten (og om dagen for den dags skyld). Et hjem med en kattesikret altan eller en kattevoliere er et stort ønske. På grund af Margits voldsomme allergi overfor katte,  kan han (selv om de elsker ham højt) desværre ikke blive boende.


Skriv til Joan på joan@kattehjaelp.dk hvis du kan tilbyde Hampus et dejligt hjem - eller udfyld evt. vores ansøgningsskema her