Missemor My

Missemor My

Huskat / hunkat

Alder: Ca 3 år
Status: Klar til roligt hjem som forkælet enekat

Befinder sig i Kirke Hyllinge
Steriliseret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og mad til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1600,-  Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos TRYG
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en ansøgning og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde katten samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, andre dyr/hvilke). Bemærk at vores katte som udgangspunkt kun formidles som indekatte (holdes på egen matrikel), medmindre andet fremgår af beskrivelsen. Herudover skal du angive adresse og telefonnummer. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar.


Missemor My kom ind med sine store killinger Mia og Mickey fra en gård hvor de stod overfor aflivning. Heldigvis reagerede en af gårdens hestepiger og vi fik Mia og Mickey ind sammen med deres missemor My, der var drægtig igen. My fik lov at få sine killinger hos plejer, men det viste sig at hun ikke var så langt henne som vi troede. Efter fødslen blev hun ved med at se gravid ud, så hun har været igennem diverse undersøgelser og det viste sig at hendes tarmsystem var irreteret og opsvumlet. Det har vi nu fået godt styr på men hun er stadig en meget rund dame, så vi arbejder fortsat på at teste forskellige slags foder af på hende. 


My er en sød og social kat men hun bliver hurtigt overstimuleret (se video hvor hun er meget irreteret). Hvis man kontrollerer kæleriet og holder sig til hendes nakke og hoved er der ikke problemer, men man skal lade hende selv styre tempoet. Hun kan ikke lide man rører hendes mave. Hun er blevet meget bedre siden videoen blev optaget og der er intet ondt i Mia. Hun bruger hverken tænder eller kløer - hun siger bare til når hun ikke gider mere.


Vi håber at finde et hjem til My hvor hun kan få fred og ro til at finde sig selv ovenpå nogle hårde år som endeløse kuld af killinger i en hestestald, hvor kattene ikke blev prioriteret særlig højt. 


Skriv til Joan på joan@kattehjaelp.dk hvis du kan tilbyde My et dejligt hjem eller udfyld evt. vores ansøgningsskema her