BLIV PLEJER FOR NORDSJÆLLANDS KATTEHJÆLP
Er du interesseret i at blive plejefamilie for Nordsjællands Kattehjælp, så kan du enten udfylde nedenstående formular eller kontakte foreningens formand og plejeansvarlig Joan Andersen på mail joan@kattehjaelp.dk
Vi søger primært plejefamilier, som er bosat i Nordsjælland og København og du skal være indstillet på eventuelt at åbne dit hjem, for et besøg af en repræsentant fra foreningen samt familier der er interesseret i de plejekatte du er plejer for.
Krav til vores plejefamilier:
Du skal være fyldt 18 år og have erfaring med katte.
Dine eventuelt egne dyr skal kunne fungere socialt og harmonisk med plejekattene og være opdaterede med de anbefalede vacciner. Det er desuden et krav at egne katte er steriliseret/kastreret.
Det skal være tilladt at kattene opholder sig i din bolig. Er der restriktioner ift. art eller antal dyr der må være i din bolig, skal foreningen informeres om dette.
Du skal som udgangspunkt have adgang til bil eller hjælp til kørsel ifm. dyrlægebesøg mv. Vi har frivillige der kan hjælpe med kørsel, men dette kan ikke garanteres. Vi har vores dyrlæger i Espergærde og Frederikssund.
Du skal have mulighed for at isolere kattene i et særskilt rum (evt. et badeværelse), som er adskilt for husets eventuelt andre dyr i de første dage af plejeperioden.
Du skal være indstillet på at indrette din bolig, så den tilgodeser kattenes behov: fri adgang til tørfoder, rent drikkevand, kradsetræ, kattebakke og gode sove- og gemmesteder.
Plejekattene må under ingen omstændigheder komme ud!
Medmindre det er i en lukket og sikret kattegård eller altan.
Foreningen sørger for tørfoder, vådfoder, grus, legetøj mv. men man skal være indstillet på selv at afhente det enten på vores lager i Dronningmølle eller i Kvistgård.
Foreningen afholder alle udgifter til dyrlæge inkl. loppe/ormekure og andre former for behandling. Den plejeansvarlige skal altid kontaktes, såfremt plejeren vurderer et behov for dyrlægebesøg og dyrlæge bookes via den plejeansvarlige.
Plejer skal løbende, holde den plejeansvarlige orienteret om hvordan det går med kattene og rette henvendelse, hvis der opstår spørgsmål i plejeperioden.
Såfremt kattene forårsager skader på plejefamiliens hjem, interiør eller på personer, vil alle eventuelle udgifter ifm. dette tilfalde plejefamilien selv.
Der er tavshedspligt for plejefamilierne, vedr. forhold omkring de katte man får i pleje, samt hvad der bliver aftalt i foreningens regi.
Det er foreningen, der alene står for formidling af plejekattene til deres nye hjem. Dette sker dog som udgangspunkt altid i samråd med plejer.
Kontakt os på info@kattehjaelp.dk
Bank: 5357 0246871
CVR nr. 37805335
